10636---BSB-Industry---003.jpg
10691---Female-Invest---002.jpg
 

Medarbejderportrættet gør firmaet menneskeligt. Så enkelt kan det siges. Som fotograf finder jeg den vinkel, der gør medarbejderen stolt – og kunden tryg.

Et medarbejderportræt fungerer på flere planer. Internt styrker det relationen mellem virksomheden og den ansatte, mens det eksternt sætter ansigt på din forretning, gør den menneskelig og skaber troværdighed.

Din virksomhed har muligvis en geografisk beliggenhed og vægge af mursten, men det er mennesket virksomheden, der skaber de relationer, du lever af.

Som erhvervsfotograf stiller jeg skarpt med linsen, så resultatet bliver et karakteristisk portræt af den ansatte. Det viser ikke blot en stolt og kompetent medarbejder, men overfører selvsamme værdier direkte til virksomheden – en strategi, der autokommunikerer fortællingen om den professionelle forretning.

Visuel kommunikation, der definerer jer

Enhver seriøs forretning stiller høje krav til alle dele af deres markedsføring såvel som den interne profilering. De krav skal fotografen naturligvis imødekomme, når han skyder medarbejderportrættet.

Som fotograf med speciale i erhvervspræsentationer, har jeg erfaring med alt fra overordnede profilfilm til netop unikke billeder af den enkelte medarbejder, ledergrupper og meget mere. Og selvom ordet ”portræt” kan lyde banalt, gemmer der sig et enormt og kraftfuldt potentiale i denne type billeder. De kan nemlig fortælle en historie på mange planer.

Er jeres virksomhed eksempelvis særligt anerkendt som miljøbevidst? Hvorfor så ikke få grønne græsgange og den blå, åbne himmel med på billederne?

Er I kendt som en virksomhed, der håndhæver stolte håndværkstraditioner og skaber bundsolide produkter uge efter uge? Hvorfor så ikke fange jer i et miljø med værktøj, flotte materialer og en utæmmet energi?

Min rolle som fotograf er at hjælpe jer igennem denne proces og indtænke image, identitet og branding i jeres billeder. Den visuelle kommunikation definerer jer, og derfor arbejder Stjernegaard Fotografi og Film altid målrettet med billedkommunikation, der har en synergieffekt på jeres nuværende profil.

10640---Image-Consult---Profiler---082.jpg
Louise-Strande.jpg
10866---Agenci---Jesper-Nielsen---002.jpg

Kvalitet er afgørende

Medarbejderportrættet har jeres virksomhed som afsender. Derfor skal det enkelte billede selvfølgelig være gennemarbejdet ned i detaljen.

Som fotograf er jeg ikke blot ekspert i opsætning af lys, baggrunde eller hele miljøer med de rette associationer, men også i digital redigering. Efterbehandling spiller en stor rolle i billedets endelige udtryk, men må naturligvis aldrig blive overskyggende. Et flot medarbejderportræt bliver finpudset, men fremstår naturligt og realistisk.

Medarbejderen får et unikt profilbillede, der repræsenterer ham eller hende i sin virksomhedsrolle, mens virksomheden får et flot, æstetik billede, der repræsenterer professionalisme og faglig selvsikkerhed.  Sidst, men absolut ikke mindst, får kunden det møde med virksomheden, som forsikrer troværdigheden og fremmer købsbeslutningen.

Medarbejderportrætter i hele landet

Skal jeres virksomhed have lavet helt friske billeder af medarbejderne, udskiftet de gamle eller lagt en ny linje, da det strategiske udtryk er forældet?

Uanset behovet er din virksomhed velkommen til at kontakte mig. Jeg laver typisk et medarbejderportræt i Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart og nærliggende byer, men tager gerne turen til Sjælland eller de øvrige dele af Jylland og Fyn, såfremt I ønsker professionelle medarbejderportrætter, der kommunikerer jeres DNA.

10345-Uffe-Elbaek-04.jpg
10640---Image-Consult---Profiler---055.jpg