DNA // Stjernegaard Fotografi
& fotograf Kenneth Stjernegaard
Jeg har ikke sluppet fotografiet siden jeg var 11 år gammel og fik mit første digitale apparat. Jeg var decideret computernørd, så der åbnede sig en verden af muligheder for mine fødder. Pludselig var fotografiets laboratorium direkte tilgængelig via computeren – med et spadestik var mit eget mørkekammer en realitet. Blomster, sommerfugle, insekter, her startede det, makrofotografier og refleksioner gennem glas og i spejle. Det var en opdagelsesrejse i detaljens eventyr, det helt nære, at holde kameraet få centimeter fra et øje og få historierne til at træde frem og måske endda ud af motivet.
I gymnasiet skulle jeg til at tage stilling til min fremtid. Der fandtes den sikre vej, og så fandtes den kreative. Jeg var dog sikker på en ting – jeg ville ikke ende et sted, hvor jeg blev kvalt. Så jeg ringede til guruen Gunnar Merrild og bad om en praktikplads – det var midt i gymnasietiden og jeg var 17 år gammel. Gunnar synes jeg var meget ung. Han rådede mig til at få noget livserfaring, inden jeg skulle stå og fotografere modeller (halvt fnisende) i et atelier. Det fik han ret i.
Da jeg havde fået min hue, drog jeg mod New Zealand, hvor jeg opholdte mig i 3 måneder. Jeg fik kroppen pumpet fuld af adrenalin med bungyjumps og faldskærmsudspring også fik jeg tid til at tænke i bjergene. Jeg havde mit Canon 4D med, og der blev taget omkring 20.000 billeder på rejsen. Da jeg kom hjem var jeg sikker i min sag og søgte ind på medieskolerne i Viborg og blev optaget på grundforløbet. Jeg blev tidligt i forløbet fascineret af amerikanske reklamefilm med masser af lyssætning og farvemætning – en meget filmisk stil. Det blev til et fagligt drive, der handlede om fascinationen af at skabe miljøer ved hjælp af lys. Lys kan sætte en stemning, styre tid og rum. Lys kan forme. Det var hårdt arbejde at mestre lysets muligheder, men jeg kalder mig nu stolt ‘lysfanger’ i min email signatur.